Føler du, at dit budget er ved at løbe fra dig, eller vil du gerne bare have et lidt større rådighedsbeløb i hverdagen? Hvis du kan svare ja til bare ét af ovenstående to spørgsmål, så er du endt det helt rigtige sted. I denne artikel kigger vi nemlig nærmere på en masse områder, hvor du med ganske få, nemme tiltag kan spare tusindvis af kroner og dermed give lidt tiltrængt luft til din privatøkonomi. Forsikringstilbud, bankskifte og madplaner er de tre gode råd.
Forsikringstilbud
Forsikringer er et rigtig vigtigt punkt, hvis du gerne vil spare masser af kroner og ører. Forsikringsmarkedet er vanvittig uoverskueligt, men hvis du sætter dig ned og bruger lidt tid på at sammenligne forskellige forsikringer, før du slår til og skriver under på papirerne, kan der være rigtig mange penge at hente. To ulykkesforsikringer kan ligne hinanden til forveksling på overfladen, men hvis du dykker ned i betingelserne og tager et nærmere kig på de forskellige detaljer, er der lige pludselig mange forskelle at spore. På nettet findes der et hav af forskellige tjenester, der gratis og uforpligtende kan indhente et forsikringstilbud til dig. Det giver dig et godt overblik, og det kan altså spare dig for mange penge på den korte såvel som på den lange bane. Overvej desuden også at samle alle dine forsikringer hos det samme forsikringsselskab. De fleste selskaber er nemlig ofte villige til at give en god rabat, hvis du er klar på at tegne alle dine forsikringer hos det samme selskab.
Bankskifte
Bankskifte er også et punkt, du bør overveje. Dine nuværende lån kan måske med fordel enten omlægges eller helt flyttes til en anden bank, hvor en noget bedre rente vil opnås. Mange kan nemlig nemt få en billigere aftale i en anden bank. Hvis du overvejer at skifte bank, så skal du, på samme måde som ved forsikringspunktet, grundigt sammenligne de forskellige bankers tilbud. Find den billigste, og når du så har besluttet dig for, hvilken bank du ønsker at være kunde i, kontakter du blot den respektive bank, og så klarer de resten for dig. De er typisk endda villige til at dække alle de omkostninger, du måtte have i forbindelse med skiftet, hvis du bliver kunde hos dem i stedet.
Madplaner
Madplaner er også et rigtig vigtig punkt. Af de penge, vi tjener, bruger vi en rigtig stor del på at købe mad og handle ind. Vi kan nemt komme til at købe mange unødvendige ting, når vi er på indkøb, men med en madplan vil du helt undgå de mange fristelser og dumme køb. Køb stort ind, køb discount og slå til, hvis der er tilbud, er nøgleordene. Mangler du inspiration, så har Arla lavet en side fyldt med forslag til opskrifter og madplaner.
Er du ung studerende, så se også vores 5 gode sparetips til studerende i følgende artikel.